Jesusbønnen - Hjertebønnen

Nogle mennesker har et mantra, nærmest et valgsprog, som de gentager for sig selv igen og igen. Et mantra består af en kort sætning eller blot et enkelt ord, som gentages igen og igen ofte i takt med åndedrættet. Et mantra kan også være en bøn. Mantrabønner kendes især fra østens religioner Hinduisme og Buddhisme. Teknikken bag et mantra eller en mantrabøn er religiøst neutral. Det er bønnens ordlyd og den bedendes hensigt som bestemmer, om det er en kristen bøn eller ej.

Den mest udbredte kristne mantralignende bøn, Jesusbønnen, er kommet til os fra østens kirker, de ortodokse kirker. Den er blevet brugt der så langt tilbage, som man kan huske. Jesusbønnens ord: "Herre Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder," er inspireret af den blinde tigger Bartimæus' bøn til Jesus: "Davids søn, Jesus, forbarm dig over mig!" (Markus 10,47). Han bad om at måtte blive seende.

Herre Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. Ordet synde betyder oprindelig at forfejle sit mål, at følge en forkert vej, så vi ikke når frem til vort livs mål. Bønnen om barmhjertighed indeholder for mig både en bøn om Guds tilgivelse for de gange, jeg har svigtet eller handlet ondt mod andre, truffet forkerte valg, prioriteret forkert og fulgt forkerte veje og dels en bøn om, at Gud barmhjertigt vil vise mig den rette vej, så jeg ikke går i blinde.

Jesusbønnen fremsiges hviskende eller tavst i rytme med åndedrættet. Når du ånder ind siger du f.eks.: "Herre Jesus Kristus, Guds Søn," som ville du ånde Jesu ind i dig, og når du ånder ud siger du: "forbarm dig over mig synder," som ville du dermed overgive dig selv til ham. For nogle er det for mange ord, deres åndedræt er for hurtigt, og man må ikke prøve at styre sit åndedræt! Derfor er det almindeligt at afkorte bønnen. Den kan afkortes helt ned til blot at være en påkaldelse af Jesus: "Herre Jesus Kristus." I begyndelsen kan du prøve dig frem. Men det er ikke hensigtsmæssigt at variere ordlyden fra gang til gang. Det er bedst i løbet af de første måneder at finde en passende længde på bønnen og så fastholde og indarbejde den.

Hensigten med at gentage den samme bøn er, at vi ikke skal rette vor opmærksomhed på, hvad vi skal bede om, men på ham, vi beder til, Jesus der er os nær som den opstandne, og som er vor vej til fællesskab med Gud. Den regelmæssige gentagelse af de samme ord er en hjælp til at fastholde fokus på Jesus og ikke lade vor opmærksomhed føre alle mulige steder hen af flyvske tanker. Den er en god indgang til kontemplation.

To forhold er afgørende: Bønnen skal fastholde fokus på Jesus, og bønnen skal følge åndedrættet. I begyndelsen virker det måske kunstigt at lade bønnen følge åndedrættet, men efter nogen tid bliver det helt naturligt. Der sker ved denne teknik en kobling med åndedrættet, som bevirker, at hver gang vi slapper af og bliver opmærksomme på vort åndedræt, så dukker Jesusbønnen spontant op. Det er som om vor hjerte stille fortsætter med at bede Jesusbønnen, medens vore omgivelser kræver vor opmærksomhed, og når vi igen er i hvile, så dukker bønnen op til bevidstheden fra hjertets dyb. Måske derfor kaldes Jesusbønnen også for hjertebønnen.

Mange, som beder Jesusbønnen regelmæssigt, oplever, at når de om aftenen venter på at falde i søvn, så indfinder Jesusbønnen sig spontant. Og den er langt bedre at falde i søvn på end at tælle får, for det som sidst er i vore tanker, inden vi falder i søvn, det fylder vort sind, medens vi sover. Det giver en rolig og tryg søvn, når vi har tillid til Gud. Apostlen Paulus opfordrer os til at "bede uden ophør." Jesusbønnen er nok det nærmeste, vi kan komme på at bede uden ophør.